GEMÜ indfører nye tilbagemeldere og combiswitchboxe
Ventilproducenten GEMÜ udvider sin produktportefølje med automatiseringskomponenter til procesindustrien. De nye tilbagemeldere GEMÜ 1240, 1241 og 1242 samt combiswitchboxene GEMÜ 4240, 4241 und 4242 sikrer en pålidelig registrering af ventilers yderstillinger og danner grundlag for en vellykket procesautomatisering – også i eksplosionsfarlige områder.
Ved GEMÜ-tilbagemelderne og combiswitchboxene registreres procesventilernes endeposition via en integreret sensor og overføres via et signal til anlægsstyringen. Combiswitchboxe kan desuden aktivere procesventilen ved hjælp af den integrerede pilotventil. Procesventil og automatiseringskomponenter bliver i den forbindelse afstemt optimalt efter hinanden. Det samlede system forindstilles og testes og sparer dermed brugerne for arbejde til logistik, installation og dokumentation. De nye tilbagemeldere og combiswitchboxe kan kombineres med enkelt- eller dobbeltvirkende lineære aktuatorer eller 90° drejende aktuatorer og er dermed egnet til membran-, sæde- og membransædeventiler samt til kugleventiler og butterflyventiler. Der fås udførelser med enkelte magnetiske induktive aftastere eller mikroswitches. GEMÜ tilbyder også programmerbare løsninger med 24V-, AS-interface-, DeviceNet- og IO-Link-interface til moderne procesautomatisering.
Til eksplosionsfarlige miljøer fås udførelser med ATEX-, IECex- eller NEC-godkendelser. Især ved anlæg med høje krav til sikkerhed eller kvalitet får brugere dermed pålidelig overvågning af de monterede ventiler. Også ved ekstreme procesomgivelser hjælper GEMÜ kunderne med automatiseringen af anlæg.